Her finder du det komplette kampprogram med samtlige datoer og tider for kampene, som spilles under verdensmesterskabet i ishockey i 2023. I alt vil 64 spændende kampe finde sted under turneringen, som bliver spillet frad. 12. til d. 28. maj i Finland og Letland. Hele 16 landshold deltager i ishockey VM og de kommer alle til at spille 7 kampe under gruppespillet, hvor alle hold i samme gruppe møder hinanden. På vores gruppeside kan du se den aktuelle stilling mellem holdene.
De fire bedste hold fra hver gruppe går derefter videre til slutspillet. Den store VM-finale afgøres d. 28. maj på Tampere Deck Arena. I listen nedenfor kan du se kampprogrammet med samtlige kampe samt hvilke kanaler og streamingtjenester, som viser de forskellige kampe under ishockey VM 2023.
Hele kampprogrammet for ishockey VM 2023
Tip: Klik på den kamp du gerne vil læse mere om
Kampprogram for slutspillet til ishockey VM 2023
Dato | Tid | Kamp |
---|---|---|
Torsdag d. 25. maj 2023 | 15:20 | Kvartfinale 1 |
Torsdag d. 25. maj 2023 | 15:20 | Kvartfinale 2 |
Torsdag d. 25. maj 2023 | 19:20 | Kvartfinale 3 |
Torsdag d. 25. maj 2023 | 19:20 | Kvartfinale 4 |
Lørdag d. 27. maj 2023 | 13:20 | Semifinale 1 |
Lørdag d. 27. maj 2023 | 17:20 | Semifinale 2 |
Søndag d. 28. maj 2022 | 14:20 | Bronzekamp |
Søndag d. 28. maj 2023 | 19:20 | Finale |
Nyheder for ishockey VM 2023
Sådan spilles herrernes JVM 2024 – Alle U20 divisioner
Til vinter skal der spilles U20 VM i top divisionen som kaldes JVM såvel som resten af divisionerne under det Internationale Ishockey Forbund. Nedenfor finder [...]
2024 Hockey VM i de lavere divisioner
Herrernes Ishockey VM markerer slutningen på sæsonen, men der hører meget mere til historien end blot det to-uger lange event i midten af maj, som [...]
Danske ishockeyhold klar til europæisk sæson
De danske ishockeyfans har noget at se frem til i den kommende sæson, når to af landets bedste hold skal dyste på den europæiske scene. [...]
Danmarks kvindelandshold rykker op i topdivisionen
Danmark kom ind i turneringen som nedrykkere fra topdivisionen i 2022. Holdet havde til formål at rykke op igen ved at blive blandt de to [...]
Danmarks kvinder skal i aktion ved VM i ishockey
Danmarks kvindelandshold i ishockey deltager i disse dage ved VM i Kina, hvor holdet kæmper for oprykning fra 1. division tilbage til topdivisionen. Danmark blev [...]
Bedard udpeget som Årets Mandlige IIHF-Spiller
Den canadiske forward Connor Bedard blev for nylig udpeget som den første vinder af IIHF's Årets Mandlige Spiller pris. Den 17-årige stjerne har allerede vundet [...]
Samtlige tider i vores ishockey VM kampprogram er angivet i dansk tid. Vær venligst opmærksom på, at tider og kanaler i ishockey VM programmet kan blive ændret kort før kampstart og at vmishockey.dk ikke er ansvarlig for dette.
Verdensmesterskabet i ishockey i 2023 vil blive spillet i Finland og Letland, nærmere bestemt i Tampere og i Riga. Turneringen er den 86. udgave, som spilles og Finland kommer som regerende verdensmestre efter sejren i finalen i 2021 over Canada. Det danske landshold forlod turneringen efter gruppespillet ved det sidste mesterskab, men de håber på at gå videre til slutspillet i 2023.
Den ene arena som vil afholde kampe under turneringen er Arena Riga i Riga, som sidst har afholdt verdensmesterskabet i ishockey ved 2021. Arenaen i Tampere, Tampere Deck Arena, er færdiggjort for nyligt og var vært ved sidste års IIHF VM. Arenaen kan rumme lige over 13.000 tilskuere til en ishockeykamp.
Kommende verdensmesterskaber i ishockey
Det besluttes allerede et par år inden selve turneringen løber af stablen, hvilken nation der får æren af at arrangere turneringen. Allerede nu står det klart, hvor de kommende års mesterskaber i ishockey kommer til at finde sted. Næste år, i 2024, vil turneringen blive arrangeret i Tjekkiet. Ved VM 2025 er det Danmark og Sverige som deler værtsskab under turneringen.
Når ishockey VM afgøres i 2025 vil en del af turneringen igen blive afholdt på dansk grund, da værtskabet deles mellem Sverige og Danmark. Kampene vil blive spillet i Herning og i den svenske hovedstad Stockholm. Sidste gang ishockey VM blev spillet i Danmark var i 2018, hvor Herning og København dannede rammen om mesterskabet.
📅 Komplet ishockey VM 2023 kampprogram
I løbet af de cirka tre uger, som ishockey VM i 2023 foregår hen over, vil hele 64 kampe blive spillet. Verdensmesterskabet indledes med de første kampe fredag d. 12. maj klokken 15.20 dansk tid og gruppespillet varer til og med tirsdag d. 23. maj 2022.
I løbet af de tolv dage vil der blive afviklet hele 56 kampe, hvor holdene spiller mod hinanden i de to grupper. I alt skal hvert landshold spille syv gruppespilskampe, hvor vigtige point står på spil.
Lige efter gruppespillet indledes slutspillet, som varer indtil mesterskabet afsluttes søndag d. 28. maj 2022. De otte bedste nationer går videre til slutspillet, hvor hver eneste kamp er afgørende for deres fortsatte rejse i turneringen.
Vores ishockey VM kampprogram vil blive opdateret med kampene fra slutspillet, så snart kampene er spillet færdige.
🥅 Vidste du at…
… rekorden for antallet af mål i én og samme VM-kamp er 47! Det skete under VM i 1949, hvor Canada holdt nullet mod Danmark og i snit scorede et mål hvert andet minut.Alene i den sidste periode scorede holdet hele 18 gange.
📆 Programmet for VM-gruppespillet
I løbet af gruppespillet har samtlige hold et fuldt pakket program foran sig, hvor der er kamp næsten hver dag. Holdene skal højst spille to dage i træk og får derefter en hviledag inden de skal spille igen.
På hverdagene spilles der fire kampe per dag med undtagelse af gruppespillets sidste dag, hvor den endelige stilling i tabellerne skal afgøres. På lørdagene og søndagene er der til gengæld hele seks kampe at følge og på de dage starter VM-udsendelserne allerede ved frokosttid.
Der spilles højst to kampe samtidig, hvilket gør, at du kan se næsten alle kampe i realtid. Tiderne som gælder for kampene i gruppespillet er 15:20 og 19:20 dansk tid samt 11:20 for de tidligere kampe, som spilles i weekenderne.
Vær opmærksom på, at der er en tidsforskel mellem Danmark og Finland, som er en time foran os. Det betyder, at de lokale kamptider er 12:20, 16:20 og 20:20.
🏅 Programmet for VM-slutspillet
Når slutspillet begynder, er der betydeligt mere tid til restitution, da der er lagt hviledage ind både før og efter kvartfinalerne. To dage efter gruppespillet er afsluttet, spilles alle fire kvartfinaler torsdag d. 25. maj 2023. Her spiller holdene om et utroligt vigtigt avancement, som garanterer, at man kommer til at være med til at spille om VM-medaljerne.
De hold som går hele vejen til semifinalen er garanteret at komme til at spille 10 kampe hver, da både vindere og tabere i disse kampe kommer til at være med i kampen om medaljerne. Semifinalerne til ishockey VM 2022 vil blive afgjort lørdag d. 27. maj og dagen efter, søndag d. 28. maj, spilles både VM-finalen og bronzekampen.
Allerede nu står det klart, hvilke hold der vil møde hinanden i slutspillet. Vinderne i den respektive gruppe spiller i kvartfinalen mod det hold, der er blevet nummer fire i den anden gruppe, mens gruppetoerne møder gruppetreerne i den anden gruppe. Holdene som bliver nummer et og to i deres grupper, får desuden den fordel det er at spille deres kvartfinaler i den arena, hvor de tidligere har spillet deres gruppespilskampe. Normalt plejer hjemmenationen at få fordelen af at spille deres kvartfinale i den bedste sendetid.
🏒 Hold og grupper til ishockey VM 2023
De 16 hold som er med til ishockey VM er blevet delt ind i to grupper ud fra deres placeringer på verdensranglisten. Det højest placerede hold havner i den ene gruppe, det næsthøjest placerede i den anden og så videre. På den måde får man en god blanding af hold, hvilket resulterer i meget spændende kampe på isen. Verdensranglisten afgøres ud fra, hvordan holdet har præsteret i de seneste fire verdensmesterskaber samt til det seneste OL. Rusland og Hviderusland er udelukket fra turneringen, som følge af invasionen af Ukraine.
I løbet af turneringen vil vi opdatere den aktuelle stilling mellem holdene på vores oversigtsside, hvor du kan se, hvordan det er gået for holdene. De fire bedste hold fra hver gruppe går til sidst videre til turneringens slutspil.
Gruppe A skal spille deres kampe på Tampere Deck Arena i Tampere, som kan rumme et publikum på 13.000 tilskuere. Arenaen er blevet udvalgt som hovedarena for mesterskabet og vil dermed afholde de fleste af kampene. Foruden gruppespilskampene mellem holdene i gruppe A vil også to kvartfinaler, begge semifinaler, bronzekampen samt finalen blive afgjort her.
Holdene som spiller i gruppe A er:
- 🇫🇮 Finland
- 🇺🇸 USA
- 🇸🇪 Sverige
- 🇩🇪 Tyskland
- 🇩🇰 Danmark
- 🇫🇷 Frankrig
- 🇦🇹 Østrig
- 🇭🇺 Ungarn
Gruppe B skal spille sine kampe på Riga Arena i Letland, som afholdt kampe til herrernes verdensmesterskab ved VM 2021. Desuden er U18 verdensmesterskab blevet afholdt her i 2018. Udover kampene i gruppe B vil arenaen afholde to af kvartfinalerne.
Holdene som spiller i gruppe B er:
- 🇨🇦 Canada
- 🇨🇿 Tjekkiet
- 🇨🇭 Schweiz
- 🇸🇰 Slovakiet
- 🇱🇻 Letland
- 🇳🇴 Norge
- 🇰🇿 Kasakhstan
- 🇸🇮 Slovenia
Du kan følge den aktuelle stilling på vores side med VM-oversigterne. Det er kun de fire bedste hold fra hver gruppe, som går videre til slutspillet.
Vejen til ishockey VM 2023 – Sådan kvalificerer holdene sig
Der afholdes ingen kvalifikation før verdensmesterskabet i ishockey. Hvilke hold der får æren af at deltage afgøres af, hvordan det gik under sidste års udgave af turneringen. De 14 hold som klarede sig bedst i den bedste division inviteres til at deltage igen, samtidig med at de to bedste hold fra den lavere division får æren af at spille sammen mod de store nationer.
Oprindeligt ville det således være det samme hold, der er med i årets turnering som i 2021. Men med Rusland og Hviderusland udelukket fra 2023-turneringen besluttede Det Internationale Ishockeyforbund, at Ungarn og Slovenian, som normalt spiller i den lavere division, skulle få lov til at indtage deres pladser.
🇩🇰 Danmarks kampe til ishockey VM 2023
Danmark skal spille i gruppe A, hvor modstanderne er Finland, USA, Sverige, Tyskland, Frankrig, Østrig og Ungarn. Forhåbentlig går holdet videre til slutspillet og i så fald venter et hold fra gruppe B som den første modstander. Her oplister vi alle Danmarks kampe i turneringens gruppespil.
- Lørdag d. 13. maj kl. 15:20 Ungarn – Danmark
- Søndag d. 14. maj kl. 15:20 Frankrig – Danmark
- Tirsdag d. 16. maj kl. 15:20 Danmark – Østrig
- Torsdag d. 18. maj kl. 19:20 Danmark – Tyskland
- Lørdag d. 20. maj kl. 11:20 USA – Danmark
- Mandag d. 22. maj kl. 15:20 Danmark – Sverige
- Tirsdag d. 23. maj kl. 19:20 Finland – Danmark
Samtlige tider er angivet i dansk tid
Hvem kan Danmark møde i slutspillet?
Går Danmark videre til kvartfinalen står det allerede nu klart, at holdet vil få en modstander fra gruppe B. Hvilket hold afhænger af, hvordan den endelige stilling i tabellen kommer til at se ud. Hvis Danmark bliver nummer et i gruppe A spiller man mod det hold, der er blevet nummer fire i gruppe B, bliver man toer møder man treeren i gruppe B og så videre.
De hold som med størst sandsynlighed havner i gruppe B’s øverste halvdel er Canada, Slovakiet, Tjekkiet og Schweiz, så hvis Danmark går videre til kvartfinalen er chancen for at møde et af disse hold ret høj. Allerede i semifinalen ville Danmark kunne møde et hold, som man tidligere har spillet mod i gruppespillet.
🦁 De danske løvers trup til ishockey VM 2023
Kort inden afrejsen til Finland vil cheftræneren for landsholdet, Heinz Ehlers, præsentere den trup, der kommer til at repræsentere Danmark til verdensmesterskabet. Jo tættere vi kommer på VM, desto længere er de internationale ligaer kommet med deres kampe, hvilket øger chancerne for at stjerner fra NHL og CHL bliver tilgængelige. Herunder kan du se den trup, der blev udtaget til at repræsentere Danmark til ishockey VM 2023. Det kan også ske, at enkelte spillere slutter sig til i løbet af mesterskabet.
Målmænd
Backer
Angribere
📺 Se ishockey VM på TV
Det er TV 2 som har senderettighederne til ishockey VM 2023 i Danmark og dermed vil kampene blive sendt på deres kanaler. Desuden vil streamingtjenesten TV 2 Play streame kampene på internettet.
I vores TV-oversigt for ishockey VM finder du information om, hvilke TV-kanaler der viser samtlige kampe og hvordan du kan se dem online.
📣 Diskutér gerne ishockey VM
I kommentarfeltet nedenfor kan du være med til at diskutere ishockey VM. Vi sætter pris på, at du holder en god tone og du må gerne hjælpe med at svare på spørgsmål fra vores medlemmer. Lad os komme videre til slutspillet – og måske endnu længere – sammen!
📆 Hvornår spilles ishockey VM 2023?
Den 12. maj indledes verdensmesterskabets gruppespil, som varer til d. 23. maj. Derefter følger slutspillet, som afsluttes d. 28. maj. Her finder du samtlige kampe, som spilles under turneringen.
🏆 Hvem vinder ishockey VM 2022?
🏒 Hvem spiller Danmark mod til verdensmesterskabet?
Danmark spiller i gruppe A og kommer blandt andet til at møde Finland, USA og Sverige. Her finder du VM-grupperne.
💥 Kampe til ishockey VM
Ud fra et dansk perspektiv er det selvfølgelig Danmarks kampe, der er mest interessante og det er Danmarks kampe, der kommer til at være i fokus for alle danskere. For os ægte ishockeyelskere er det dog en selvfølgelighed at se alle VM-kampe, da det ellers er umuligt at se så mange gode ishockeyspillere på ét og samme sted. Ishockey VM giver os en unik mulighed for at se stjerner som Ovechkin, Malkin og Crosby. Det er også et godt sted at se på ishockeyens fremtid, da VM er den perfekte scene, hvor nye talenter kan vise, hvad de kan. Mange af NHL’s nuværende stjerner fik mulighed for at vise deres talent frem i VM-kampe og blev derefter forfremmet til hockeyens absolutte superliga.
Et tip til alle hockeynørder er ikke bare at se Danmarks kampe. Mange hold er interessante at tjekke ud uanset hvor ens sympatier ligger. Udnyt ishockey VM som en mulighed for at se spillere, som man ellers aldrig ser for eksempel spillere i den russiske liga. Danmark har ikke rettighederne til KHL og derfor er det i princippet umuligt, på lovlig vis, at se de russiske stjerner. Dette gælder også for den finske liga, som har utroligt mange spillere, der er værd at se og som kan vise sig fra deres bedste side i VM-kampene.
🏟 Kampprogrammet til ishockey VM – Skabt for ishockeyelskere
Ishockey VM’s kampprogram er lavet på den måde, at mindst to kampe spilles på forskellige tidspunkter på dagen, hvilket åbner op for at have hele dage fyldt med verdens bedste sport. Og da ishockey VM 2023 spilles i Europa er spilletiderne perfekt tilpassede til os danskere.
Ofte spilles der en kamp om eftermiddagen (15:20) og en anden lige efter den første (19:20), hvilket gør at den halve dag er fyldt med verdens bedste ishockey med elitespillere på hver position. Weekenderne er endda endnu bedre, da der ofte spilles en kamp midt på dagen, hvilket gør at ishockey VM kommer til at køre på TV fra klokken 11:00 til 22:00 hver weekend under ishockey VM. Kan det blive bedre end det?
🎫 Følg ishockey VM live i arenaen
Når Danmark spiller store mesterskaber er det mere reglen end undtagelsen, at danskerne i stor stil bakker op, uanset om det gælder fodbold, håndbold eller ishockey. Ishockey VM er ingen undtagelse og der er helt sikkert mange danskere, der gerne vil se Danmarks kampe til VM og samtidig opleve det smukke værtsland. Før VM i 2019 var der så stor efterspørgsel på billetter, at hele 205.000 billetter, svarende til to tredjedele af alle billetter, var solgt inden for et par uger.
Allerede i efteråret 2022 begyndte salget af billetter til ishockey VM 2023, en begivenhed som mange danske fans ser frem til. Under VM 2021 blev der først tilladt publikum under slutspillet, hvor Danmark allerede var røget ud af mesterskabet. Længslen efter at se kampe til verdensmesterskabet i arenaen er dermed større end nogensinde. Mere information om, hvordan du køber billetter og planlægger din rejse til ishockey VM findes på vores side “Billetter.”
Efterlad en kommentar