Herunder finder du alle landsholdstrupper for de hold, som deltager i ishockey VM 2025. I alt deltager 16 landshold i turneringen, som denne gang afholdes i Danmark og Sverige. Disse undersider opdateres af os på Hockey-VM.dk i takt med at holdene præsenterer deres trupper til VM, hvilket plejer at ske et par dage inden den første VM-kamp. For at læse mere om de forskellige landshold kan du klikke på linkene nedenfor.
Landsholdstrupper til ishockey VM
Inden turneringens start plejer der at være store spekulationer omkring, hvilke spillere der får æren af at spille for deres hjemland. Man plejer at kunne få et hint om, hvilke spillere det kan blive i de forudgående træningskampe, hvor holdene forsøger at opbygge spilkombinationer, som fungerer på isen. Dog plejer man at måtte vente indtil bare et par dage inden turneringen starter, før den endelige trup bliver præsenteret.
Inden en stort turnering som ishockey VM må hvert landshold udtage en trup bestående af i alt 25 spillere. Af disse skal tre være målmænd. Mindst 15 markspillere og to målmænd skal tilmeldes inden turneringen begynder, og de resterende pladser kan derefter fyldes i løbet af turneringen. På den måde kan hold for eksempel modtage spillere, som ryger ud af NHL-slutspillet eller af andre grunde bliver tilgængelige. Til hver enkelt kamp kan der så vælges 20 markspillere og to målmænd. Den tredje målmand skal dog være tilstede i arenaen for det tilfælde, at der skulle ske noget med de to anmeldte målmænd.
Landsholdsspillere som skifter landshold
Det sker indimellem, at landsholdsspillere vælger at skifte landshold. Hvis man ønsker at gøre det, er det sådan, at man skal have statsborgerskab i det land, man ønsker at repræsentere, og at man i et vist antal år skal have spillet ishockey i landets nationale liga. For en spiller som aldrig tidligere har repræsenteret sit tidligere hjemland i en turnering afholdt af Det Internationale Ishockeyforbund kræver det, at man i to år kun har spillet ishockey i det nye hjemland. Har man derimod tidligere repræsenteret et andet land i IIHF-sammenhæng, så øges denne tid til fire år.
Et eksempel på en spiller, der har foretaget et sådant skifte, er svenske Viktor Svedberg. I sæsonen 2018/2019 var han med og repræsenterede Tre Kroner i 10 kampe i alt, men derimod var han ikke med i den endelige VM-trup. To år senere stod han på isen iklædt Kasakhstans trøje til VM i Letland. Inden OL i 2022 var der flere nordamerikanske spillere, som lavede et lignende skifte for at repræsentere værtsnationen Kina, både på herre- og damesiden.
Tidligere VM-trupper
Her finder du trupsiderne for nationer, der ikke længere spiller i den øverste division i VM i ishockey:
Hviderusland
Italien
Japan
Rusland
Slovenien
Sydkorea
Ungarn