U20-VM i ishockey er slut for denne gang, og holdenes placeringer er skrevet ind i historiebøgerne. Fredag aften sikrede USA sig sin sjette U20-VM-guldmedalje, mens vores naboer fra Sverige måtte nøjes med sølv, holdets tolvte i træk.
Det var ren opvisning da amerikanerne viste sig frem over svenskerne i finalen, der blev spillet i Scandinavium i Göteborg. Hele 6-2 endte det med til USA, der dermed gik ubesejret gennem hele turneringen.
USA slog Sverige i finalen
Gabe Perreault slog tonen an ved at åbne scoringen sent i første periode og give amerikanerne en 1-0 føring. På trods af et kortvarig pres fra Sverige, hvilket førte til en udligning til 1-1 med Otto Stenbergs mål i anden periode, tog USA styringen. Isaac Howards to mål i anden periode sikrede en 3-2 føring i slutfasen. Jonathan Lekkerimaki tilføjede et mål for Sverige sent i anden periode.
Amerikanerne dominerede tredje periode, hvor Zeev Buium og Ryan Leonard udbyggede føringen til 5-2. Kaptajn Rutger McGroarty lukkede og slukkede med et mål i tomt mål og sikrede dermed USA guldmedaljerne.
Sådan endte det for resten af holdene
Placeringerne har en vigtig betydning, når det kommer til gruppeinddelingen til næste års mesterskab, hvor nedenstående liste er grundlaget for alt.
Blandt de hold, der måtte forlade turneringen efter kvartfinalerne, er Canada rangeret som det bedste hold efter sin stærke præstation i gruppespillet. Det er det, der afgør placeringen af holdene 5-8.
I bunden ligger Tyskland og Norge, som mødtes i nedrykningskampen, hvor Tyskland formåede at blive i divisionen. Norge derimod rykker ned til Division 1A, og skal dermed spille i samme division som det danske U20-landshold.
Den endelige rangliste for U20-VM i 2024
USA
Sverige
Tjekkiet
Finland
Canada
Slovakiet
Schweiz
Letland
Tyskland
Norge (nedrykket til Division 1A)
Efterlad en kommentar