LeoVegas

Det danske U-18 kvindelandshold rykker ned i division 1B til næste års VM efter at have endt sidst i gruppen 1A.

Det var ikke lige det vi havde håbet på, men sådan kan det jo gå. De danske U-18 kvinder kom dårligt fra start i turneringen med et 4-1 nederlag mod japanerne. Det blev fulgt op af et 3-1 nederlag til franskmændene inden Ungarn sendte Danmark helt i sænk med en 4-0 afklapsning. Der var derfor kæmpe pres på ishockeykvinderne mod Italien, hvor et nederlag ville sende Danmark en gruppe ned.

Og på trods af en heroisk indsats mod italienerne, så var det ikke nok. De danske kvinder gjorde ellers to ting rigtige for at prøve at vinde denne kamp. De holdte turneringens topscorer, Matilde Fantin, fra at score, og de opbyggede en imponerende 2-0-føring efter to perioder. Men den italienske træner Massimo Federici fik sine tropper til at spille en inspireret tredje periode foran hjemmepublikummet, og resultatet var en massiv opblomstring, hvilket endte med en 4-2-sejr. Det var nok til midlertidigt at bringe Italien op på førstepladsen i tabellen.

Der var derfor ikke meget at spille for mod Østrig i den sidste kamp, og her endte det også med et 3-2 nederlag til danskerne, der altså rykker en division ned. Japan vandt turneringen, og tilegner sig dermed en oprykning.