De to laveste divisioner i U18-VM-systemet for herrer er nu færdigspillet. Belgien og Hong Kong rykker en division op efter turneringerne i marts.

I starten af marts blev der spillet to turneringer i IIHF World Championship-systemet for U18-landshold. Herrernes lavere U18-divisioner, Division 3A og Division 3B, blev afholdt i henholdsvis Tyrkiet og Sydafrika.

Ingen af værtsnationerne havde dog en særlig succesfuld turnering, selvom Tyrkiet sluttede komfortabelt i midten af Division 3A, mens Sydafrika sluttede sidst i deres hjemmeturnering. Oprykkerne til næste sæson er Belgien, som rykker op i Division 2B (femte division), mens Hong Kong rykker op i Division 3A (sjette division).

De endelige tabeller

Division 3A (U18 herrer)

Belgien, 15p (oprykning til Division 2B)
Mexico, 12p
Tyrkiet, 9p
Island, 6p
New Zealand, 3p
Bosnien & Hercegovina, 0p (nedrykket til Division 3B)

Division 3B (U18 herrer)

Hong Kong, 6p (oprykket til Division 3A)
Turkmenistan, 6p
Thailand, 6p
Sydafrika, 0p