Den 47. udgave af IIHFs Junior-VM i ishockey 2023, blev afholdt mellem den 26. december 2022 og den 5. januar 2023. Turneringen blev vundet af værterne fra Canada i overtiden af finale-kampen mod Tjekkiet.

Canada var blandt favoritterne til at vinde Junior-VM 2023, og det at de spillede på hjemmebane var helt klart en fordel. Det var en værdig modstander fra Tjekkiet, som præsterede fænomentalt i denne turnering, der kom på 2. pladsen og fik sølvmedaljen med hjem.

Slutspillet af Junior-VM 2023

Efter den indledende runde, altså gruppespillet, gik de fire bedste hold fra Gruppe A og B videre til kvartfinalerne. De resterende to hold, som var Østrig og Letland, spillede to kampe for at afgøre, hvem der blev nedrykket til Division 1. Her blev det Østrig som tabte opgøret. Det betyder, at Østrig skal være med i den næstbedste række, til den næste udgave af Junior-VM i ishockey. Norge rykker op til den bedste række.

I kvartfinalerne mødtes Tjekkiet med Schweiz, Sverige med Finland, USA med Tyskland og Canada med Slovakiet. Tjekkiet, Sverige, USA og Canada vandt deres kampe og gik videre til semifinalerne. I semifinalerne mødtes Tjekkiet med Sverige og USA med Canada. Canada vandt deres kamp i overtid, mens Tjekkiet besejrede Sverige og gik videre til guldmedalje kampen.

Finalen og kampen om bronze

Finalen var tæt som forventet, da det var to stærke mandskaber i Canada og Tjekkiet. Kampen blev først afgjort ved overtiden, hvor Canada formåede at sikre sig deres 2. medalje i træk ved Junior-VM. Det betyder, at Canada nu har vundet turneringen 20 gange.

Bronzemedalje-kampen foregik mellem USA og Sverige. Her blev det et målrigt opgør, hvor USA formåede at vinde 8-7 efter overtid.

Danmarks U20 landshold ved Junior-VM

Danmarks U20 landshold spillede i Division 1 ved Junior-VM i år og her formåede de danske tropper lige nøjagtigt, at undgå nedrykning. Det er derfor muligt for Danmark til næste års udgave af Junior-VM, at spille om at rykke op til den bedste række.