Vi nærmer os snart VM i ishockey 2023, som afholdes i Finland og Letland. Slutrunden kører fra 12. Maj til 28. Maj 2023. Danmark er i Gruppe A.
Det er den 86. udgave af VM i ishockey som bliver afholdt, når Danmark skal dyste, i første omgang, om en plads i kvartfinalerne.
Svær gruppe for Danmarks ishockeylandshold
Som nævnt er det en stærk Gruppe A, som Danmark er endt i. Det er Finland, USA, Sverige, Tyskland, Frankrig, Østrig og Ungarn som Danmark skal møde i gruppespillet.
De åbenlyse favoritter til at gå videre fra gruppespillet er Finland, USA og Sverige. De fleste er overbevist om, at disse tre lande er næsten garanteret en plads i kvartfinalerne.
Kampprogram i Danmarks favør
Der er dog en ting som Danmark kan se positivt frem imod. Kampprogrammet er nemlig sat sammen på den måde, at Danmark undgår de 3 favoritter i de første 4 kampe.
Danmark skal indledningsvis spille mod Ungarn – her er Danmark helt klare favoritter. Dernæst venter et opgør mod Frankrig og her Danmark endnu engang klare favoritter.
Østrig og Tyskland følger og disse kampe kan gå begge veje, men Danmark har trods alt gode chancer for at få gode resultater.
Danmark kan overraske med selvtillid til VM 2023 i ishockey
Hvis Danmark altså formår at få høstet nogle gode resultater sammen i de første 4 kampe, kan det give ishockeylandsholdet selvtillid, når de skal møde giganterne.
- Lørdag d. 13. maj kl. 15:20 Ungarn – Danmark
- Søndag d. 14. maj kl. 15:20 Frankrig – Danmark
- Tirsdag d. 16. maj kl. 15:20 Danmark – Østrig
- Torsdag d. 18. maj kl. 19:20 Danmark – Tyskland
- Lørdag d. 20. maj kl. 11:20 USA – Danmark
- Mandag d. 22. maj kl. 15:20 Danmark – Sverige
- Tirsdag d. 23. maj kl. 19:20 Finland – Danmark
Sportsjournalist
bashir@sportnyhet.com
Hej med jer
Er der chancer for vi får nhl spillere med
Hej Per
De fleste danskere er stadigvæk med i NHL playoff spillet – det er lige nu kun Nikolaj Ehlers og Mads Søgaard som spiller for hold, som er blevet slået ud. Nikolaj Ehlers har meldt ud, at han drager til VM, mens Mads Søgaard har meldt afbud.