Efter cirka et års ventetid er det endelig tid til årets verdensmesterskab i ishockey. De danske løver debuterer på isen i morgen formiddag, men allerede i dag er der flere spændende kampe man kan se. Ishockey VM foregår fra d. 13. – 29. maj i finske Tampere og Helsinki.
Den nye tilføjelse Frankrig får æren af at åbne mesterskabet i den finske hovedstad Helsinki med deres første gruppespilskamp mod Slovakiet. Samtidig er USA og Letland på isen i Tampere. Det danske landshold kommer til at holde til i Helsinki under gruppespillet. Disse kampe begynder kl. 15:20 dansk tid, det vil sige kl. 16.20 lokal tid.
Den officielle VM-åbningsceremoni finder dog først sted i forbindelse med aftenens kampe. Inden hjemmeholdet Finland stiller op på isen sammen med Norge vil Tampere Deck Arena byde publikum på den officielle åbningsceremoni.
Turneringens motto Making Miracles bliver temaet for showet, som ifølge IIHF kommer til at handle om, hvad der venter for de deltagende hold i de kommende uger af turneringen.
”I åbningsceremonien vil vi fortælle historien om den finske ishockeykultur til det internationale publikum,” fortalte event-direktøren Petteri Hietanen i en udtalelse på Det Internationale Ishockeyforbunds hjemmeside.
Dem der kommer for at se andre kampe i løbet af turneringen behøver dog ikke at føle sig snydt. IIHF meddeler, at der vil blive en form for underholdning i arenaerne før hver kamp, der bliver spillet.
Kampprogrammet til ishockey VM 2022
Herunder er en oversigt over Danmarks kampe i gruppespillet til VM i 2022. Se hele kampprogrammet for VM her.
Lørdag d. 14. maj kl. 11:20
Danmark – Kasakhstan
Søndag d. 15. maj kl. 19:20
Danmark – Schweiz
Tirsdag d. 17. maj kl. 15:15
Italien – Danmark
Torsdag d. 19. maj kl. 15:15
Tyskland – Danmark
Lørdag d. 21. maj kl. 11:15
Danmark – Frankrig
Mandag d. 23. maj kl. 19:15
Canada – Danmark
Tirsdag d. 24. maj kl. 15:15
Slovakiet – Danmark
Hvor bliver ishockey VM 2022 sendt?
Ishockey VM bliver i 2022 sendt på TV2’s kanaler: TV2, TV2 Sport, TV2 Sport X og kan også ses på TV2 Play.
Danmarks trup til ishockey VM 2022
Målmænd:
1. Frederik Dichow, Kristianstads IK
31. Mathias Seldrup, Frederikshavn White Hawks
32. Sebastian Dahm, Klagenfurt EC
Backs:
15. Matias Lassen, Malmö Redhawks
22. Markus Lauridsen, Malmö Redhawks
25. Oliver Lauridsen, Malmö Redhawks
28. Emil Kristensen, HC Pustertal
34. Morten Jensen, Rungsted Seier Capital
41. Jesper Jensen Aabo, Krefeld Penguine
47. Oliver Larsen, Jukurit
48. Nicholas B. Jensen, Eisbären Berlin
Forwards:
9. Frederik Storm, ERC Ingolstadt
11. Patrick Bjorkstrand, Aalborg Pirates
19. Matthias Asperup, Herlev Eagles
23. Joachim Blichfeld, San Jose Barracuda
24. Nikolaj Ehlers, Winnipeg Jets
38. Morten Poulsen, Herning Blue Fox
42. Mikkel Aagaard, MoDo Hockey
50. Mathias Bau, Herning Blue Fox
51. Frans Nielsen, Eisbären Berlin
54. Felix Scheel, Esbjerg Energy
61. Julian Jakobsen, Aalborg Pirates Christian Wejse, Fischtown Pinguins
72. Nicolai Meyer, Vienna Capitals
93. Peter Regin, HC Ambri-Piotta
Sportsjournalist
sisse@sportnyhet.com
Efterlad en kommentar