Photo: Wallpaperflare.com

Danmark har kvalificeret sig til VM i Ishockey som skal spilles næste år fra 13. Maj til 29. maj  og vi ved allerede nu, hvem Danmark skal møde i gruppespillet. Slutrunden skal foregå i Helsinki, Finland og Danmark er i gruppe med disse nationer:

Canada

De regerende mestre fra Canada er også favoritter i denne slutrunder og der skal meget til, for at Danmark skal have nogen chance, for at slå giganterne fra Nordamerika.

Rusland (ROC)

Rusland skal spille under et neutralt flag og navn, da landet har fået et forbud mod at konkurrere under det russisk flag og navn, som følge af en dopingkarantæne, der blev tildelt landet i 2019. Danmark er også op imod en meget værdig konkurrent her, når de to hold skal mødes til VM 2022 og Rusland som er placeret på tredjepladsen på verdensranglisten, er også blandt favoritterne til at vinde turneringen.

Tyskland

Tyskland har haft en god udvikling på det seneste og er ved at bryde igennem, som konkurrent til de 6 traditionelle giganter. Men denne her kamp er måske et af de kampe, hvor Danmark kan overraske og få et positivt resultat.

Schweiz

Schweiz er ligesom Tyskland et hold, der forsøger at komme op og kæmpe med de 6 store lande. Det bliver naturligvis en svær kamp for Danmark, men hvis Danmark kan forsvare sig godt og være effektiv i den anden ende, kan de godt få et resultat mod Schweiz.

Slovakiet

Sidste gang Danmark fik en sejr mod Slovakiet var i 2017 – siden da, har de to hold mødtes to gange og i begge tilfælde, blev det til en slovakisk sejr. Det er dog ikke umuligt for Danmark at slå Slovakiet, men det kræver en meget god præstation.

Kazakhstan

Danmark er favoritter i dette opgør. Det danske hold står bedre på ranglisten og har ikke tabt til Kazakhstan i de to seneste indbyrdes opgør mellem de to lande. Hvis Danmark skal have nogen som helst chance for at komme videre, skal de hente en sejr hjem mod Kazakhstan.

Italien

Italien er også en overkommelig modstander for Danmark. Det er et land som Danmark aldrig har tabt til før. Det handler om momentum for Danmark, hvis der skal hentes noget fra de andre kampe. Derfor er det vigtigt, at Danmark starter godt ud mod Kazakhstan og Italien.